Videokurser › Det grundlæggende: opsparing, inflation, risiko › Lektion 3

Renters rente, forklaret med et eksempel

Hvordan renters rente virker, hvorfor tiden vejer tungere end rentesatsen, og hvorfor den samme mekanisme også arbejder imod den, der har gæld.

Videolektion under udarbejdelse (AI-genereret vært). Den fulde tekst står nedenfor.

Lektionens tekst

Når et beløb giver rente, kan renten enten hæves eller blive stående sammen med det oprindelige beløb. I det andet tilfælde beregnes renten året efter af et større beløb, som også indeholder den rente, der allerede er tjent. Det kaldes renters rente.

Et hypotetisk eksempel: 1.000 euro, der giver 3 % om året uden omkostninger og skat, bliver til 1.030 efter et år og 1.060,90 efter to. Forskellen til simpel rente er 90 cent. Efter tredive år ville beløbet være cirka 2.427 euro mod 1.900 med simpel rente. Tiden vejer altså enormt. Men eksemplet virker kun på papiret: virkelige afkast er ikke konstante, kan være negative i nogle år, og omkostninger og skat skal trækkes fra.

Den samme mekanisme virker også den anden vej. På gæld, især dyr gæld som visse forbrugslån, lægges renten til gælden og giver ny rente. Og den virker på omkostninger: et gebyr, der ser lille ud, men opkræves hvert år i mange år, reducerer slutresultatet på samme måde.

I tre punkter

• Med renters rente giver den optjente rente selv rente.
• Tiden er den faktor, der vejer tungest; eksempler med konstant rente er antagelser, ikke prognoser.
• Mekanismen gælder også for gæld og omkostninger.

Udelukkende undervisnings- og informationsindhold. Ikke personlig finansiel rådgivning. Alle investeringer indebærer risiko, herunder muligt tab af den investerede kapital.

Videokurser · Impressum · Privacy Policy (EN) · Terms of Service (EN) · Financial Disclaimer (EN)